Mass Rapid Transit (Singapore)

Mass Rapid Transit (Singapore)
Ejer: Land Transport Authority (Singapore)
Placering: Singapore
Antal linjer: 5
Antal stationer: 106
Antal rejsende pr. dag: 2,649 millioner (2012)
Drift
Start af drift: 7. november 1987
Operatører: SBS Transit
SMRT Trains
Hyppighed af kørsler: Hvert 1.-5. minut.
I drift: 05.30 - 01.00
Teknisk
Samlet skinnelængde: 148,9 km.
Sporvidde: 1.435 millimeter
Styresystem: Både bemandet og ubemandet.
Oversigt over MRT-netværket i Singapore i henhold til transportministeriets udbygningsplan fra 2013, herunder linjer, der er planlagt, eller under udførlse.

Mass Rapid Transit, også kendt under forkortelsen MRT, er et metrosystem i Singapore. Set i forhold til byens størrelse er det enormt, idet det når ud til størstedelen af byen (og dermed landet). Den første del af metrosystemet åbnede i 1987, hvilket gør det til den næstældste metro i Sydøstasien, efter Manila i Filippinerne. Metroen er vokset voldsomt siden grundlæggelsen, hvilket hænger sammen med Singapores ambition om at gøre MRT til rygsøjlen i bystatens offentlige transport. I år 2012 blev metroen i gennemsnit brugt dagligt af 2,649 millioner rejsende [1], hvad der er ganske imponerende set i forholdet til antallet af indbyggere i Singapore. [2]
Metroen har 106 stationer (pr. juni 2014), med tilhørende 156 km skinner med normalspor (1.435 mm). Togene kører normalt mellem halv seks om morgenen og et om natten med et tidsrum på 1-5 minutter. Systemet består af fem linjer, hvoraf den ene (Downtown Line) endnu ikke er bygget færdig, og består indtil videre kun af 6 stationer. De resterende dele af Downtown Line, samt en anden linje (Thomson Line) er i gang med at blive bygget, og tre mere er ved at blive bygget, med planlagt færdiggørelse i år 2021-2030.

  1. ^ "Stats in Brief 2013" (PDF). Land Transport Authority. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. februar 2020. Hentet 21. august 2013.
  2. ^ "Indbyggertal i Singapore".

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy